Job i byggebranchen

Er du på udkig efter et job i byggebranchen?
Så er du kommet til rette sted.

Vi er en stor tømrer- og entreprenørvirksomhed, der er både velkendt og anerkendt i den danske byggebranche.

Vi værdsætter vores medarbejdere – hver og én. Vi har en flad ledelsesstruktur, hvor alle kan få indflydelse på selv store beslutninger. På ledelsesniveauet har vi kalkulationschefer, projektchefer, projektledere og byggeledere og direkte under dem har vi tømrersvende og tømrerlærlinge. Vi beskæftiger medarbejdere, der har taget uddannelsen til tømrer, bygningskonstruktør, bygningsingeniør, byggekoordinator eller byggetekniker – eller en kombination af disse.

Vi er (næsten) altid på udkig efter nye kompetente kollegaer til holdet. Her kan du læse detaljeret om de forskellige jobs og karrieremuligheder, vi kan tilbyde i byggebranchen. På de enkelte afdelingers hjemmesider kan se aktuelle ledige stillinger. Se mere under det enkelte job, du er interesseret i.

Mulige jobs i byggebranchen hos Egil Rasmussen

Selvom vi har en flad ledelsesstruktur, er der alligevel et par forskellige stillingsbetegnelser at blive bekendt med i vores koncern. Her er en kort opsummering og på de underliggende sider kan du læse meget mere om hver stilling.

Hos Egil Rasmussen beskæftiger vi:

Øverste plan i organisationsdiagrammet for hver geografisk lokation er en direktør. Hver lokation har egen direktør og et antal ledende medarbejdere i forskellige afdelinger såsom fx service- og entrepriseafdelingerne, eller i en administrativ afdeling.

Vores kalkulatører sidder med beregning af tilbud ud fra udbudsmateriale og projekteringer. I Fredericia udgør de en selvstændig tilbudsafdeling, mens de i Århus, Horsens og Esbjerg er en del af entreprise.

Vores projektledere refererer til direktøren eller kalkulationschefen og er en byggeleder med økonomisk ansvar, som oftest varetager vores mellemstore og store projekter og entrepriser.

En byggeleder hos Egil Rasmussen har det overordnede ansvar for en entreprise fra start til slut. I serviceafdelingen er mange af vores byggeledere videreuddannede til håndværkstaksatorer. Der er flere veje til at blive byggeleder hos os – nemlig uddannelserne til bygningskonstruktør, bygningsingeniør, byggetekniker eller byggekoordinator.

Vores tømrersvende udfører det daglige tømrerarbejde på byggepladserne og refererer til byggelederne/håndværkstaksatorerne. I serviceafdelingen kalder vi vores tømrere for servicetømrere, som er fastansatte på timepris. I entrepriseafdelingen kaldes de akkordtømrere, da de arbejder på akkord og i princippet er ansat på projektbasis. Dog oplever vi yderst sjældent at måtte afskedige tømrersvende, da vi altid har nok med projekter planlagt. Nogle tømrere dygtiggør sig som sjakbajse, der har mere ansvar og overblik og det primære ansvar for koordineringen med byggelederen.

Vores tømrerlærlinge, tømrere i mesterlære, EUX-tømrere, samt skolepraktikanter arbejder tæt sammen med vores tømrersvende efter en fastsat læringspan. Praktikanter fra bygningskonstruktør- og bygningsingeniøruddannelserne er tilknyttet en eller flere af vores byggepladser, hvor de arbejder tæt sammen med vores byggeledere. Her får de ofte mulighed for at arbejde selvstændigt med egne ansvarsområder, selvfølgelig i tæt sparring med byggelederen.

Vi har naturligvis også en række nøglepersoner, der får tingene til at ske på kontorerne rundt om i landet, som står for vores regnskab, tilbudsgivning, HR og meget andet.

Bliv byggeleder hos Egil Rasmussen

Bygningskonstruktør? Byggetekniker? Bygningsingeniør? Byggekoordinator? Tømrer med ambitionerne på plads og tidligere erfaring som byggeleder?

Ja, der er mange veje til at blive byggeleder hos os. Der er nemlig mange relevante uddannelser, der giver det sæt af kompetencer vi har brug for, når du skal stå i spidsen for et bygge- eller tømrerprojekt for os. Vigtigst af alt er dog, at du har empati, en udpræget ansvarsfølelse, er handlekraftig, omstillingsparat og besidder gode koordineringsevner.

Vores byggeledere arbejder i entrepriseafdelingen med små og store entrepriser i flere forskellige former. I serviceafdelingen kan vores byggeledere tage en efteruddannelse, hvorefter de kan kalde sig håndværkstaksatorer, som gør dem i stand til at styre vores projekter inden for forsikringssager.

Byggeledere med nogle års anciennitet hos os, har muligheden for at avancere til projektledere og projektchefer, såfremt viljen, matchet og kompetencerne er på plads.

Bliv tømrer hos Egil Rasmussen

Vi søger (næsten) altid nye dygtige tømrersvende til vores store hold på tværs af vores fire afdelinger i Aarhus, Horsens, Fredericia og Esbjerg. Alle vores tømrere går jævnligt sammen med vores medarbejdere under uddannelse, f.eks. tømrerlærlinge, som du kan læse om længere nede.

Vi har forskellige typer af tømrere ansat:

Servicetømrer

En servicetømrer er ansat i vores serviceafdeling, hvor vi udfører “almindeligt” tømrerarbejde på enkelt opgavebasis. Oftest arbejder vi for virksomheder, boligforeninger, eller på bygninger, der er tilknyttet det offentlige, f.eks. skoler og hospitaler. Servicetømrerne er fastansat og får en fast timepris.

Forsikringstømrer

Vores forsikringstømrere udbedrer de forsikringsskader, som vores håndværkstaksatorer har været ude og vurdere, hvor kunden har ønsket at bruge os til udbedringen. Forsikringstømrerne hører under vores serviceafdeling og er fastansat med en fast timepris.

Akkordlønnet tømrer på projektbasis

I vores entrepriseafdelinger arbejdes der anderledes. Her er tempoet mere afgørende og vi har derfor valgt at ansætte på projektbasis med akkordløn her. Dog er det mere undtagelsen end reglen, at vi må afskedige en tømrersvend, da vi kontinuerligt har nye entrepriser vores akkordtømrere kan gå videre til.

Under uddannelse?

Vi elsker at oplære studerende inden for vores fag og sætter en stolthed i at give en så grundig og omfangsrig praktisk uddannelse som muligt.

Tømrerlærling

Læser du til tømrer og er på udkig efter en læreplads? Så er du måske kommet til rette sted. Vi sætter en ære i at oplære vores tømrerlærlinge.

Hos os kommer du rundt i alle grene af virksomheden. Du lærer at arbejde med de klassiske tømreropgaver vi beskæftiger os med i serviceafdelingerne, herunder at arbejde med forsikringsskader. Men i kraft af vores ekspertise i entrepriser lærer du også, hvordan det er at være en del af entrepriser i mange forskellige udformninger og størrelser.

Mesterlære som tømrer

Om du vælger den traditionelle vej til tømrerfaget og bliver tømrerlærling, eller om du ønsker at komme i mesterlære, hvor der er mindre skoletid og mere tid hos os, er underordnet for os. Vi har ressourcerne og viljen til at give dig en komplet uddannelse.

EUX-tømrer

Er du EUX-studerende på udkig efter en læreplads til færdiggørelse af tømreruddannelsen? Læs mere om et uddannelsesforløb hos os under tømrerlærling, da forløbene minder rigtig meget om hinanden, blot at du som EUX-studerende er mere på skole og har nogle mere krævende skoleophold. Du er også velkommen til at kontakte os for at høre mere.

Praktik som bygningskonstruktør, bygningsingeniør, byggekoordinator eller byggetekniker

Vi elsker at have praktikanter i koncernen, som vi kan dele ud af vores viden til – og som kan lære os det seneste nye fra studiet og måske rykke på måden, vi anskuer og gør tingene på.

Læser du til bygningskonstruktør, bygningsingeniør, byggekoordinator eller byggetekniker og leder efter en praktikplads? Så tøv ikke med at læse mere her. Måske er vi et godt match.

Anden skolepraktik

Vi har altid en åben dør for skolepraktikanter, der ønsker en kortvarig praktik i forbindelse med 9. eller 10., klasse, eller i forbindelse med en uddannelse på Teknisk Skole. Selvom praktikken måske kun varer en uge eller to skal du ikke holde igen med at kontakte os til en snak om mulighederne for dig.