Tømrer job

Bliv Egil Rasmussen tømrer

Med over 300 ansatte er vi en stor spiller i den danske tømrer- og byggebranche. Vi tilbyder flere forskellige tømrer jobs i både servicestillinger og akkordstillinger, som du kan læse mere om nedenfor.

Tømrer søges kontinuerligt med de rette kvalifikationer og menneskelige egenskaber, der går i spænd med vores værdier.

Tømrer job hos Egil Rasmussen

Vores store team af tømrere befinder sig rundt i hele landet på forskellige byggepladser og hos erhverv, hvor vi udfører alle typer af almindeligt håndværkerarbejde, samt alle størrelser og typer af entrepriser.

Vores tømrer jobs slås løbende op på hver enkelt af vores fysiske afdelingers hjemmesider – hhv. Århus, Horsens, Fredericia og Esbjerg.

Her på siden kan du læse mere generelt om at være tømrer hos Egil Rasmussen. Hvad der kendetegner vores arbejdsmiljø. Hvad vi fokuserer på ift. vores ansatte. Hvordan dagligdagen og arbejdsopgaverne er i hhv. service og entrepriseafdelingerne.

Vi håber denne side kan gøre dig klogere på, hvad et job som tømrer hos os indebærer. Sidder du tilbage med nogle spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at tage kontakt til os.

Videre muligheder fra et tømrer job

Når du har været tømrer hos os i noget tid, er der mulighed for at arbejde hen imod en titel som sjakbajs, hvor du tager noget mere ansvar for driften på byggepladsen og er byggelederens tætteste samarbejdspartner.

Har du lysten og ambitionerne til at rykke fra byggepladsen og ind på kontoret, så har vi flere gange videreuddannet vores tømrere internt, så de er i stand til at varetage et job som byggeleder.

Karriere i et tømrer job ved os

Er du uddannet tømrer? Så kan du søge en stilling som tømrer hos os. Vi har flere forskellige tømrer jobs med hver sin ansættelsesmåde og arbejdsopgaver.

Servicetømrer job

I vores serviceafdeling fastansætter vi tømrere, der arbejder til en fast månedsløn.

Der arbejdes for det meste på mindre eller mellemstore opgaver på dags-, uge- og indimellem også månedsbasis. Oftest arbejder vi med renoveringsprojekter for boligforeninger, større virksomheder, samt kommuner, regioner og staten. Hertil kommer vores arbejde med forsikringsskader for langt de fleste af landets forsikringsselskaber.

Søger du et job som servicetømrer hos os, så søger du et job med mange varierende tømreropgaver, hvor to arbejdsdage sjældent ligner hinanden.

Akkordtømrer job

I vores entrepriseafdeling projektansætter vi tømrere fra projekt til projekt og de er dermed også akkordlønnede. Vi har dog endnu ikke oplevet at skulle afskedige en akkordtømrer pga. mangel på projekter. Efter endt projekt ansætter vi dem til det næste.

Vores akkordtømrere arbejder på vores entrepriseprojekter, som kan være alt fra fag- og storentrepriser til store hoved- og totalentrepriser. Fælles er, at entrepriserne oftest strækker sig over flere måneder, som regel mere end et halvt år. 

Som akkordtømrer skal du trives med et højt tempo og trives med ensartede tømreropgaver med mange gentagelser. Du skal motiveres af de fordele, som en akkordløn giver.

Udeliggende tømrer job

I vores Århusianske detailafdeling har vi også fastansatte tømrere, der arbejder til en fast månedsløn, men som er udeliggende det meste af ugen, oftest til København.

Her er det oftest arbejde med at bygge butikskoncepter i storcentre, lufthavne og lignende. Ikke blot rammerne, men også altså interiør.

Tømrer job med et godt arbejdsmiljø

Vi er stolte af at have en meget stor tilfredshed blandt vores medarbejdere. Faktisk søger mange et tømrer job hos os, fordi de har hørt godt om os fra nogle af vores nuværende eller tidligere medarbejdere, eller fordi vores samarbejdspartnere taler pænt om os.

Men det er hverken arbejdsopgaverne eller noget ekstraordinært værktøj, der skaber det.

Det er vores arbejdsmiljø.

Vi er lykkes med at holde fast i de værdier, som vores grundlægger, Egil Rasmussen, etablerede virksomheden med i 1937. Det er langt hen af vejen det, der skaber et godt arbejdsmiljø hos os. Nemlig at vi er passionerede, ærlige, ydmyge og uformelle. Hos os har alle vores ansatte; tømrere som funktionærer, lige meget værd og vi har brug for hinanden i gensidigt respektfuldt samarbejde for at kunne lykkes med vores projekter.

Hos Egil Rasmussen er vi stolte af at have:

  • sikkerheden som største prioritet
  • en uformel tone både internt og eksternt med plads til humor
  • en flad ledelsesstruktur, hvor alle bliver hørt
  • en kultur med plads til, og åbenheden omkring, fejl

Sikkerhed i tømrer jobbet hos os

Vi går aldrig på kompromis med vores tømreres sikkerhed og sundhed. På byggepladserne har vi derfor alle typer af hjælpemidler og værnemidler, der skal til, for at skabe en tryg arbejdsdag.

Vi har nedsat et yderst velfungerende sikkerhedsudvalg i hver af vores fire afdelinger i Danmark, som hele tiden evaluerer på vores sikkerhedstiltag og ser på nye initiativer.

Efter 3 måneders ansættelse tilbydes alle vores tømrere desuden at indgå i en sundhedsforsikring, som kan bruges til at få hjælp til f.eks. fysioterapeut, kiropraktor, osteopat, psykolog og meget mere.

Vi hylder de fejl, vores tømrere laver

Fejl betyder at vi har lært noget. Det skal vi hylde, ikke gemme væk. Derfor er vi stolte af at have en kultur, hvor fejl meldes åbent og ærligt ud. Det gør både, at vi kan agere ud fra dem og rette op på dem, men også at vi kan sikre en læring på baggrund af dem.

Vi ved, at du ikke er fejlfri. Det er der ingen hos os, der er. Alligevel skal du søge jobbet som tømrer hos os – hvis du vel at mærke er med på at fortælle os om de fejl, du laver.

Vi har en uformel tone, flad ledelsesstruktur og plads til fejl

Hos os er der ingen stive jakkesæt. Vores funktionærer går faktisk helst i cowboybukser og poloshirts.

Omgangstonen er nede på jorden og humoristisk, både mellem tømrerne på pladsen, mellem byggelederen og tømrerne, men også eksternt i dialogen med både kunder og samarbejdspartnere.

Vi værner om gode, åbne, ærlige og konstruktive dialoger både internt og eksternt. Vi vil til enhver tid hellere kommunikere for meget end for lidt – og så kalder vi en spade for en spade.

Det betyder, at vores tømrere altid kan komme med alt mellem himmel og jord og kan regne med at blive taget seriøst, uanset om det er til sjakbajsen, byggelederen, projektlederen, eller sågar en projektchef eller medejer.

Tømrer søges med disse kvaliteter

Fordi vi værner om et godt arbejdsmiljø for vores tømrere er det vigtigt, at du passer godt ind på holdet hos os. Helt grundlæggende skal du være ærekær omkring dit håndværk i den forstand, at du sætter en ære i at udføre et godt stykke tømrerarbejde. Hver gang. Og at du tager ansvaret for de opgaver, du får stillet.

Derudover ser vi gerne, at vores tømrere har følgende kvaliteter:

  • En god holdkammerat, der elsker at arbejde i teams
  • Udadvendt personlighed med let til smil
  • Løsningsorienteret mindset
  • God moral og etik

Hvis du derudover også har gode planlægnings- og koordineringsevner, et stort overblik, talegaverne i orden, et motiverende drive og en stor ansvarsfølelse, ja så har du måske endda det, der skal til, for at blive sjakbajs på sigt.

Hvad siger vores tømrere?

Hvor søger vi tømrere lige nu?

Vi mangler jævnligt tømrere til at indgå i forskellige afdelinger. Her kan du klikke ind på hver enkelt afdeling og se, om der skulle være en aktuel ledig stilling at søge. Er der ikke en ledig stilling må du meget gerne søge uopfordret via linket på den enkelte afdelings jobside.

Du er også altid velkommen til at kontakte den enkelte afdeling, hvis du har spørgsmål til stillingen som tømrer hos os.