Bygningskonstruktør praktikant

En spændende praktikplads for bygningskonstruktører, byggeteknikere, bygningsingeniører eller byggekoordinatorer

Søger du en praktikplads som bygningskonstruktør, eller lignende uddannelse, hvor du for alvor får ansvar? En praktikplads, der ikke er bange for at give dig luft under vingerne for at teste, om du kan flyve?

Vi er stolte af at tilbyde praktik til bygningkonstruktører (og lignende studerende), hvor du indgår i vores team med samme ansvar og opgaver som vores øvrige byggeledere.

Om at være bygningskonstruktør praktikant, eller anden praktikant, hos Egil Rasmussen

Vi elsker at have praktikanter. Vi ser det nemlig som et privilegium at være med til at danne og forme de mennesker, som skal udgøre fremtidens arbejdskraft i vores branche.

Vi vil gøre vores ypperste for, at du når dine læringsmål og får en bygningskonstruktør praktik eller bygningsingeniør / byggekoordinator / byggetekniker praktik, fyldt med spændende opgaver og stort ansvar. Vi er klar til at tage ansvar for din læring.

Det er en fordel at have en praktisk baggrund som tømrer, murer eller noget tredje, før du kommer til os som bygningskonstruktør praktikant, men det er absolut ikke er krav. Fordelen er blot, at du i så fald har et indgående kendskab til de udførende roller, der foregår på byggepladsen i praksis hver dag, som du skal planlægge byggepladsen omkring, i rollen som byggeleder (bygningskonstruktør eller bygningsingeniør).

Som bygningskonstruktør praktikant ved os får du en byggeleder eller projektleder, som er din primære kontaktperson under din praktik. Den første tid vil typisk gå med en grundig præsentation af kollegaerne i firmaet og med at følge med nogle af dem ud på deres byggepladser med et indblik i deres hverdag. Allerede her vil du typisk få stillet nogle mindre, men meget konkrete opgaver, der skal løses på kollegaers entrepriser. Det kan f.eks. være en ny skurvogn, der skal skaffes, en tilladelse, der skal søges, eller en ny brandvej, der skal etableres. Her skal du beregne, tage kontakt, koordinere, få godkendt økonomi og få opgaven i mål.

Opgaverne vil herefter stille og roligt øges i omfang og sværhedsgrad i det tempo, du kan og vil være med til.

Typisk slår vi et bygningskonstruktørpraktikantopslag op med henblik på en helt konkret byggesag, som vi ønsker at en praktikant skal være med på, oftest fordi vi kan se, at der er rigtig gode læringsmuligheder i sagen. Er timingen og omstændighederne rigtig, kan det være, at du som bygningskonstruktør praktikant prøver at køre din helt egen entreprise fra start til slut i din tid hos os.

Fejl er den bedste vej til læring - også for en bygningskonstruktør praktikant

Vi er stolte af at have en kultur, hvor der er plads til fejl. Vi ved, at vi alle laver fejl, fordi vi er mennesker. Det regner vi derfor også med, at du gør, når du er hos os som bygningskonstruktør praktikant.

Byggeleder-jobbet, som er det, vores bygningskonstruktører, bygningsingeniører, byggekoordinatorer eller byggeteknikere varetager i firmaet, er omstændigt og der er en meget bred berøringsflade af opgaver, der skal udføres. Det er så godt som umuligt at tænke over alt, især de første par gange man arbejder som byggeleder på en fag-, stor-, hoved- eller totalentreprise.

Hver eneste byggeplads vi planlægger er unik og derfor starter vi i realiteten forfra med planlægningen for hver eneste entreprise, vi tager ind. Hvert sted har sine specifikationer, sine krav, sine opgaver, sin bemanding osv. Derfor begår byggeledere med selv 15 års erfaring fejl, når de støder på nogle detaljer ved en byggeplads, de ikke har arbejdet med før.

Hos Egil Rasmussen byder vi fejlene velkommen, fordi det betyder, at du har lært noget til næste gang. Det er dog vigtigt for os, at fejlene kommer ud i det åbne i en ærlig og konstruktiv dialog med dem, der er ansvarlige, eller som fejlen påvirker i en eller anden grad. Uden ærlighed omkring dem kan vi ikke agere efter dem.

Måske kan du prøve kræfter med din egen entreprise som bygningskonstruktør praktikant eller anden praktikant

Det kan lyde lidt vildt at skulle have ansvar for en entreprise selv, allerede i sin bygningskonstruktør praktik, eller praktik fra lignende uddannelse. Men vi har mangeårig erfaring med, at den bedste læring sker ved at prøve selv. Det er naturligvis afhængig af, hvordan du er som person, om modet og lysten er til det og om du er klar, rent fagligt.

Som praktikant er du i praksis naturligvis aldrig overladt til dig selv. Skulle timingen og omstændighederne være til, at du kan prøve kræfter med din egen entreprise, så har du en projektleder tæt tilknyttet, som hjælper dig hele vejen med al den hjælp, rådgivning og sparring, du måtte have brug for. Du vil også opleve i din praktiktid hos os, at du kan gå til samtlige af dine kollegaer i firmaet med hvad som helst. Vi praktiserer nemlig en meget flad ledelsesstruktur, hvor ingen døre er lukkede.

Opgaver og uddannelsesforløb som bygningskonstruktør praktikant eller anden praktikant

Du kommer med en læringsplan fra studiet, som du har lagt i samarbejde med din praktikvejleder. Allerede ved din første samtale hos os ser vi på den for at finde ud af, om vi kan tilbyde dig læring inden for den ramme, der er sat i din læringsplan med udgangspunkt i den entreprise, vi har planlagt du skal være tilknyttet. Er der et godt match mellem både læringsmål og den personlige kemi, kan en praktikaftale udarbejdes.

Løbende ser vi på din læringsplan og justerer til. Vi oplever næsten altid, at dagligdagen hos os viser nogle muligheder for praktikanterne, som de ikke anede eksisterede og mange sætter derfor nye læringsmål undervejs, alt efter hvor interessen leder dem hen. Det kan f.eks. være interesse for at lære nogle konkrete IT-programmer. Vores udgangspunkt er, at alt kan lade sig gøre. Det er bare at spørge. Vi siger ret sjældent nej, hvis vi kan se en idé i det.

Vores ønske for din tid som bygningskonstruktør praktikant hos os er at give dig et så detaljeret indblik i rollen som byggeleder som muligt.

Derfor vil du som bygningskonstruktør praktikant få opgaver som f.eks.:

  • projektgranskning
  • deltage i kontraktforhandlinger
  • opstart af projekter
  • tidsplanlægning
  • kontrahering med UE’er
  • samarbejde med egenproduktion
  • daglig drift af byggepladsen
  • budgettering og opfølgning på økonomi
  • deltagelse i, og afholdelse af, byggemøder og sikkerhedsmøder
  • kalkulering af ændringsarbejder
  • KS og D&V udarbejdelse
  • afleveringsforretning

Hvor kan du komme i bygningskonstruktør praktik, eller anden praktik, lige nu?

Vi ser ofte langt frem og søger bygningskonstruktører i praktik, når vi har en spændende entreprisesag, der kan være lærerig for netop en byningskonstruktør. Det er sådan i praksis, at vores projektledere og byggeledere melder til vores HR-afdeling, når der er sådan en sag på vej, hvorefter vi opretter opslag med, at vi søger bygningskonstruktør praktikanter. 

Nedenfor kan du klikke ind på vores enkelte afdelingers hjemmesider for at se, om vi i øjeblikket søger en bygningskonstruktør praktikant i den konkrete afdeling. Skulle det ikke være tilfældet er du alligevel meget velkommen til søge uopfordret via siderne.

Vi søger bygningsingeniør eller bygningskonstruktør praktikanter med disse kvaliteter

I samarbejde med din skole kan vi lære dig det meste om at være en god bygningskonstruktør, bygningsingeniør, byggetekniker eller byggekoordinator i jobbet som byggeleder hos os. Men din personlighed kan vi ikke ændre på. At være en god byggeleder handler nemlig på ingen måde kun om dine faglige kvalifikationer, men i lige så stor grad af din personlighed.

For at passe godt ind i en byggelederrolle hos os – både ift. hvad rollen kræver og i relation til vores kultur og arbejdsmiljø – er der derfor en række af personlige kvaliteter vi vægter højt.

Det et plus, hvis du som bygningskonstruktør praktikant er:

  • videnbegærlig og fagligt ærekær
  • handlekraftig
  • selvstændig
  • ansvarsfuld
  • struktureret anlagt med gode koordineringsevner
  • i stand til at holde hovedet koldt med mange bolde i luften
  • empatisk
  • nede på jorden – for det er vi.

En praktisk baggrund som f.eks. tømrer, murer eller noget tredje er som sagt et stort plus, men ikke er krav.

Historier fra vores praktikanter