Bæredygtigt byggeri

Vi vil blive bedre til at realisere bæredygtige byggerier.

Vi fokuserer på at omsætte teori til praksis og har ekspertise inden for bæredygtig udførelse på byggepladsen. Vores styrke ligger ikke i udførelsen af teoretiske beregninger, men i at omsætte teori til praksis med konkrete løsninger.

Når vi uddanner internt i bæredygtighed, er det for at være en aktiv sparringspartner og medspiller i processen.

Hvad er bæredygtigt byggeri?

Bæredygtigt byggeri handler om at skabe gode, sunde bygninger, der både i tilblivelse og tilstedeværelse i al tid fremover, tager hensyn til miljøet og klimaet.

En stor del af et bæredygtigt byggeri er derfor at finde gode alternative byggemetoder og byggematerialer, der ikke anvender store mængder energi og ressourcer, der ikke er fornybare, som kan resultere i sundhedsproblematikker, eller medføre affald, der er svært at genanvende.

Om DGNB som mål for bæredygtigt byggeri

Man kan arbejde med bæredygtigt byggeri på flere forskellige måder. Mange gør brug af kriterierne i “Frivillig bæredygtighedsklasse” (FBK), som består af 9 konkrete kriterier, der skal være opfyldt, for at et byggeri kan betegnes som bæredygtigt.

Men den mest anvendte – og anerkendte – metode herhjemme er den såkaldte “DGNB”-certificering.

Et certificeringssystem oprettet i Tyskland i 2008 med det formål at kunne vurdere et byggeri, en eksisterende bygning, et byområde, en villa eller et rums grad af bæredygtighed.

DGNB-certificeringsordningen tager udgangspunkt i FN’s definition af bæredygtighed. Her definereres bæredygtighed både inden for et socialt, et økonomisk og et miljømæssig perspektiv – og alle vægtes lige højt.

I praksis varetages DGNB-certificeringerne i Danmark af Rådet for bæredygtigt byggeri.

Bæredygtigt byggeri fra bronze til platin

I praksis fungerer det sådan, at der er opsat en lang række af kriterier i en “DGNB-manual”.

Disse kriterier er inddelt i fem hovedtemaer:

  • Proceskvalitet
  • Miljømæssig kvalitet
  • Økonomisk kvalitet
  • Sociokulturel og funktionel kvalitet
  • Teknisk kvalitet.

For hvert kriterie der opfyldes opnås nogle point. Summen af point er til sidst afgørende for, hvilken certificering, der gives.

DGNB-certificeringen opdeles i:

  • Bronze certificering
    gives ved performanceindex på 35%
  • Sølv certificering
    gives ved performanceindex på 50%
  • Guld certificering
    gives ved performanceindex på 65%
  • Platin certificering
    gives ved performanceindex på 80%

Derudover er det muligt at opnå en række af såkaldte “tillægsudmærkelser”: DGNB Planet, DGNB Diamant og DGNB Hjerte.

Eksempler på krav til bæredygtigt byggeri

Listen af konkrete DGNB-krav er lang og kan være kompleks at blive godt bekendt med. Nogle af tingene er meget detaljerede og dokumentationskravene høje.

Hvorfor synes vi så alligevel om ordningen til vurdering af bæredygtigt byggeri? Det gør vi, fordi den er rigtig god til at give både os, vores bygherrer, samarbejdspartnere og ja, hele byggebranchen større ambitioner på bæredygtighedsområdet. Den giver stof til eftertanke og tvinger os til at tænke helhedsorienteret omkring de valg vi træffer i forbindelse med vores byggerier.

Kriterierne i DGNB kan f.eks. være:

Miljømæssige:

  • Materialernes påvirkning af nærmiljøet
  • Energiforbrug i bygningen
  • Vandforbrug
  • Genanvendelse af affald

Økonomi:

  • Byggeomkostninger og driftsomkostninger
  • Omkostninger til vedligehold

Sociale:

  • Luftkvalitet
  • Akustik
  • Brugerindflydelse
  • Adgangsforhold

Sådan certificeres et bæredygtigt byggeri med DGNB

I det arbejde vi udfører, er vi oftest under DGNB-certificeringen for “Nye bygninger og omfattende renoveringer”. Herunder skal hvert byggeri igen defineres som kontorbygning, beboelse, uddannelse, børneinstitution, hotel eller butik. Falder en bygning ikke under en af disse kan den stadig certificeres under en “FLEX”-betegnelse. I praksis kan alle typer af bygninger nemlig certificeres.

Oftest ansøges om en præ-certificering af et byggeprojekt, som er en vurdering af, om projektmaterialets ambitioner er realistiske i praksis og om nogle andre åbenlyse bæredygtighedspunkter overses.

Herefter skal alle entreprenører på projektet løbende dokumentere i henhold til de opstillede DGNB-kriterier. Slutteligt samles al dokumentation af total- eller hovedentreprenøren på projektet og sender det til Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som sammen med en bisidder fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) validerer det og tildeler det en certificering.

Bæredygtige bygninger: CO2 minihusene

Dette udviklingsprojekt, det er endt i hovedentreprise, er en del af et større komparativt eksperiment, hvor byggematerialerne træ, tegl og beton bliver anvendt som hovedelement på hver deres Mini CO2 projekt. Projektet Mini CO2 har fokus på helt nye måder at bygge på, hvor erfaringer skal kunne skaleres i byggebranchen.

Udover at være bundet til træ som hovedelement, er projektet en del af et forsøgsdesign, der sammen med et CO2 krav på 5 kg. også har stillet krav om DGNB guldcertificering og indeholder 26 emner, der skal kunne studeres på kryds og tværs, når byggerierne står færdige.

Råhuset står på betonpæle. Det er projekteret og udformet i Schweiz, og samlet på byggepladsen i Fredericia. Aptering er udført traditionelt på pladsen.

Etagedækket i projektet er en del af et sideløbende forsøgsprojekt, også for Real Dania By og Byg.