Miljømæssigt ansvar
Konkrete initiativer i vores daglige drift
Vi omstiller firmabiler til el, følger energiforbrug på byggepladser og arbejder med genbrug, affaldssortering og alternative brændstoffer.
Emissionsfri kørsel
Vi arbejder systematisk med at reducere CO₂e-udledningen fra vores transport og omstille bilflåden til el.
Vi har analyseret forskellen mellem fossil varebil og El varebil på baggrund af vores faktiske kørselsmønster.
Sammenligningen viser, at én El-varebil reducerer udledningen med 874 kg CO₂e årligt.
Med seks elbiler svarer det til en samlet besparelse på 5.245 kg CO₂e. Det svarer til cirka tre års kørsel i en varevogn, 78 ture fra Esbjerg til Karlslunde eller 105 m² tømmer.
Brændstoftyper
Vi har samtidig gennemgået El kapaciteten på vores domiciler og været i dialog med leverandører for at sikre den rette lade infrastruktur. På den baggrund etablerer vi ladestandere på vores lokationer, så infrastrukturen understøtter den fortsatte elektrificering af bilflåden. Fremadrettet udskiftes alle firmabiler til el.
Vi har også undersøgt alternative brændstoffer som GTL og HVO i forhold til CO₂e og økonomi. Sammenligningen viser, at GTL giver en mindre reduktion i CO₂e i forhold til almindelig diesel, mens HVO har et markant lavere CO₂e-aftryk pr. liter.
Prisudviklingen har dog stor betydning. I den undersøgte periode er prisen på almindelig diesel steget moderat, mens HVO er steget markant.
Vores køretøjer kan anvende HVO, og hvor det efterspørges som en særskilt ydelse, tilbyder vi det.
Vores primære indsats for at reducere CO₂e er dog elektrificering af bilflåden, kombineret med løbende vurdering af alternative brændstoffer, hvor det giver driftsmæssig og klimamæssig værdi.
Optimering af skurby og byggeplads
Vi arbejder systematisk med at reducere energiforbruget på vores byggepladser og skabe et mere databaseret grundlag for forbedringer.
Vi har undersøgt mulighederne for at måle elforbrug på byggepladsen på en enkel og automatisk måde. På renoveringssagen Møllebo i Fredericia har vi gennemført forsøg med energiovervågning, hvor elforbruget er opdelt mellem skurby og selve byggepladsen og fulgt online døgnet rundt. Det har
givet os konkret indsigt i, hvor og hvornår strømmen bruges, og hvor der er potentiale for at reducere forbruget.
Vi har samtidig indsamlet og sammenlignet data fra tidligere byggesager. Forbruget er opdelt i relevante kategorier, så vi kan sammenligne på tværs af entrepriseformer og byggerityper, herunder etageboliger, rækkehuse, institutionsbyggeri og mindre projekter. Det giver os et fælles referencegrundlag og gør det muligt at identificere afvigelser og forbedringsmuligheder.
Derudover har vi kortlagt vores skurvogne og de anvendte opvarmningskilder. Det har dannet grundlag for at undersøge udskiftning af elradiatorer med luft til luft varmepumper som en mere energieffektiv løsning. Som en del af den daglige drift anvender vi timere i skurvogne, der slukker belysning uden for
arbejdstid, vi bruger LED belysning og instruerer løbende medarbejdere i korrekt brug og slukning af udstyr.
Fremadrettet fortsætter vi indsamlingen af data opdelt på skurby og byggeplads. Målet er at opbygge et datagrundlag for en mere standardiseret opgørelse af CO₂e udledning fordelt på entrepriseform og byggeritype. Samtidig arbejder vi målrettet med at udskifte opvarmningskilder i skurvogne til mere energivenlige løsninger, så vi kan reducere elforbruget yderligere.
Scope 3
Hvis man spørger, hvad vi konkret gør i forhold til Scope 3, så starter det med at få styr på tallene.
Vi har fået en ekstern rådgiver til at gennemgå vores baseline og sikre, at vores data er korrekt afgrænset efter GHG-protokollen. Det har betydet justeringer af enkelte emissionsfaktorer og en mere præcis placering af udledninger mellem Scope 1, 2 og 3. Det giver os et mere retvisende udgangspunkt og et bedre grundlag for at måle fremdrift.
Vi har derefter gennemgået alle Scope 3-kategorier og vurderet, hvad der reelt er relevant for vores forretning. For de væsentlige kategorier har vi valgt beregningsmetode ud fra de data, vi har til rådighed. Hvor vi kan, bruger vi leverandørspecifikke data. Hvor det ikke er muligt, arbejder vi med hybride eller mængdebaserede metoder frem for rene spend based beregninger.
Købte varer og tjenester
Det er tydeligt, at den største del af vores udledning ligger i indkøbte varer og tjenesteydelser. Derfor har vi særligt fokus her. Vi er allerede i gang med at bruge mere præcise data fra vores trælastindkøb og arbejder på at opdele indkøbene i underkategorier. Det gør det muligt at se, hvor udledningen reelt opstår, og hvor vi kan sætte ind.
Vores arbejde med Scope 3 handler derfor ikke kun om at opgøre udledninger, men om gradvist at forbedre datakvaliteten, gå i dialog med leverandører og skabe et konkret beslutningsgrundlag for reduktioner dér, hvor effekten er størst.
Affald
Vi arbejder struktureret med affald på vores byggepladser og har tilpasset os de nye krav om sortering i flere fraktioner. Det betyder, at vi i dag opdeler byggeaffaldet mere detaljeret end tidligere. Det giver både bedre overblik over mængderne og et mere præcist grundlag for at beregne CO₂e fra affaldshåndtering.
For at få det til at fungere i praksis har vi indført faste affaldssystemer på byggepladser, i skurvogne og på vores domiciler. Vi bruger ens skiltning, piktogrammer og tjeklister, så det er tydeligt for alle, hvordan der skal sorteres. Sortering er dermed blevet en fast del af opstarten på nye sager og den daglige drift på pladsen.
Vi har haft kommunale affaldstilsyn, hvor kommunen har gennemgået vores håndtering. De erfaringer har vi taget med videre og delt internt, så vi løbende justerer vores praksis. Samtidig har vi været i dialog med vores transportører for at få bedre data på affaldsmængder, transport og behandlingsform, så vi kan styrke vores dokumentation i ESG-rapporteringen.
Andelen af genanvendt affald er faldet i en periode, fordi vi i højere grad har deltaget som fagentreprenør. Det har ændret affaldsstrømmene og betydet mere restaffald og blandet bygge- og anlægsaffald, som ikke i samme omfang har kunnet sorteres til genanvendelse. Det har tydeliggjort, hvor vigtigt korrekt sortering og planlægning er allerede fra opstarten af en sag.
Fremadrettet har vi fokus på at fastholde en høj sorteringsgrad og følge udviklingen i lovgivning og kommunal praksis tæt. Der kan være forskelle mellem kommuner, for eksempel i krav til håndtering af fibercementplader. Derfor prioriterer vi løbende dialog med både kommuner og affaldsaktører, så vi sikrer korrekt håndtering og øger andelen af affald, der går til genanvendelse.
Cirkularitet og genbrug
Vi arbejder målrettet med genbrug og genanvendelse, og det giver målbare resultater.
Alt vores el skrot afleveres til El Recycling, hvor materialerne enten genbruges direkte eller genanvendes. Samtidig har vi en fast take back ordning på computere og skærme fra kontoret, hvor udtjent udstyr afhentes til genbrug og korrekt behandling.
Det seneste år har vores håndtering af elektronik samlet givet en dokumenteret CO₂e besparelse på 7.402,6 kg. Besparelsen svarer til 4,2 års kørsel i en varevogn, 110 ture fra Esbjerg til Karlslunde eller 148 m² tømmer.
Vi har også fokus på at bruge vores materiel og materialer så længe som muligt. Vi vælger løsninger, der kan repareres, og hvor enkelte dele kan udskiftes frem for hele enheder. Indkøb og udskiftning styres centralt af lageransvarlige, så vi undgår overindkøb og sikrer, at eksisterende materiel vedligeholdes og udnyttes fuldt ud.
Overskudsmaterialer registreres og bringes i spil på tværs af projekter, hvor det er muligt. Det, vi ikke selv kan bruge, sælges videre gennem samarbejde med Greendozer og Klaravik. På den måde får materialer og udstyr nyt liv i stedet for at blive kasseret.
Fremadrettet undersøger vi, hvordan vi kan styrke afsætningen af overskudsmaterialer yderligere. Vi ser på, om vi selv skal opbygge en form for materialebank, eller om eksterne aktører kan håndtere opbevaring og salg. Samtidig arbejder vi på at finde løsninger, der også gør det muligt at afsætte mindre partier, så endnu færre materialer ender som spild.
