Egil Rasmussen a/s er grundlagt d. 28. oktober 1937, som et kompagniskab af tømrer Egil Rasmussen og en svendekollega.
Kompagniskabet varede kun ca. 1 år. Herefter valgte Egil Rasmussen at være sig selv og lejede sig ind i bagbygningen til ejendommen Kongensgade 26.
Egil købte senere ejendommen der, og i over 70 år bevarede Egil Rasmussen a/s denne adresse, indtil den 1. juli 2008, hvor Egil Rasmussen a/s flyttede ud i et nyopført domicil på Nordensvej 27 i Taulov, hvor firmaet i dag har adresse.
Egil Rasmussen a/s udviklede sig i efterkrigsårene til en mellemstor tømrer- og snedkervirksomhed med ca. 10-15 ansatte.